Camping

Dette afsnit gælder kun COPENHELLs frivillige
(Troopers, Fighters, Warriors, Hellraisers & Hardcore Helpers)

 

COPENHELL har et meget begrænset antal campingpladser til frivillige, som er afhængige af dette. Hvem der tilbydes camping, beror på en individuel vurdering bl.a. på baggrund af afstand til bopæl og vagtskema.

Hver campingplads rummer to personer. Så når du/I ansøger om plads på camping gøres det i makkerpar. Begge personer skal være registrerede frivillige. Hvis I allerede er et makkerpar, sender I sammen en mail til kontorcrew@copenhell.dk med jeres begges fulde navne.

 

Har du ikke en makker, kan du melde dig ind i Facebook gruppen COPENHELL frivillig camping match up!, hvor makkerløse frivillige kan teame op. Efterfølgende sender I sammen en mail til kontorcrew@copenhell.dk med jeres begges fulde navne.

Husk, I kan kun medbringe ét telt, og dette må ikke være større end 2,5 X 2,5 m. inkl. barduner m.v.

 

Deadline for ansøgninger til camping var d. 1. maj 2024. Vi anbefaler på det kraftigste at købe plads på COPENHELL Camping allerede nu, hvis du skal være sikker på at få en plads! Du kan se billetter for camping her.