Pauser og spisetider
Vi skal alle sammen huske at spise, drikke og holde pauser i løbet af en vagt!
Din holdleder vil sørge for at informere dig om, hvor og hvornår der holdes spisepause.
Før og efter festivalen spiser vi sammen i Restaurant Skærsilden til frokost. Det er muligt at blive efter endt vagt og spise aftensmad også, hvis du har lyst. Under festivalen spiser vi ude på festivalpladsen. Spisepausen aftales med nærmeste holdleder.
Små pauser derudover er også vigtige, men sørg for at holde dem i overensstemmelse med arbejdet. Hvis du skal afløses på din vagt, er det meget vigtigt, du ikke forlader din plads, før du er afløst.
Vi sørger for god forplejning i forbindelse med dine vagter og det er vigtigt for os, ingen går sukkerkolde eller mumificerer af tørst. Læs mere om mad og drikke her.